Byen er hovedby i Ilulissat Præstegæld og ligger i Qaasuitsup Kommune.
Ilulissat var hovedby i den tidligere Ilulissat Kommune der havde 5005 indbyggere (1. januar 2005), heraf 4533 i selve byen.
De fleste af indbyggerne i byen er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri.
Om sommeren fiskes der fra småbåde og joller ved Isfjeldsbanken.
Om vinteren foregår fiskeriet længere inde i fjorden, hvor der fiskes fra isen.
Al transport frem og tilbage om vinteren foregår på hundeslæde eller snescooter.
Turisme er også en stor indtægtskilde for byen. Der fanges og produceres hovedsageligt rejer og hellefisk.
Byen har en stor havn, lufthavn og helikopterlandingsplads (heliport).